Møns Bank Springboxen
Velkommen til Møns Bank Springboksen – Spring-& Bevægelsescenteret
Med mere end 1800 m² topmoderne faciliteter har vi skabt det perfekte sted for sjov, motion og fællesskab.
Vi tilbyder sjove og udviklende gymnastikaktiviteter, hvor der er plads til både leg og læring. Fra energifyldte camps og uforglemmelige fødselsdage til vores Åbent Springcenter. Spring-& Bevægelsescenteret rummer alle niveauer for spring og bevægelse.



Bevægelsesglæde for børn og unge
En fantastisk ramme for leg, bevægelse og motorisk udvikling
Institutioner i Vordingborg Kommune har mulighed for at booke Spring- & Bevægelsescentereret.
Centereret giver børn og unge mulighed for at udforske bevægelse gennem leg og gymnastik. Her kan de styrke deres motorik og opleve glæden ved fysisk aktivitet.
Undervisningen tilpasses aldersgruppen og inspirerer til fællesskab, nysgerrighed og bevægelsesglæde.
Faciliteter
Spring-& Bevægelescenteret er udstyret med professionelle faciliteter:
- 6 stk. nedgravede stortrampoliner
- 2 stk. springgrave
- 1 stk. dobbelt springgrav
- 1 stk. løsskumsgrav
- 31 m. fast-track, løsskumsgrav i den ene ende, springgrav i den anden ende.
- 15 m. fiberbane
- 15 + 7 m. airtrack + 15 m. airtrack tilløbsbane
- 32 fjedre dorado minitrampolin + tilløbsmåtte
- 36 fjedre dorado minitrampolin + tilløbsmåtte
- Pegasus
- 14×16 m. rytmegulv









Book Springcenteret
Du kan booke Spring-& Bevægelsescenteret i tidsrummet mandag-fredag kl. 09.00 – 15.00.
Følgende institutioner i Vordingborg Kommune kan booke centeret:
- Dagplejere
- Vuggestuer og børnehaver
- Skoler og SFO’er
- 10. klasser
Antal deltagere
Max 30 deltagere ad gangen.
Kontakt udviklingschef Mathias Karlshøj for yderligere information eller for at aftale et besøg.
Oplev Springcenteret
Mød vores instruktører
Vi er en gruppe kompetente og uddannede gymnastiktrænere, som brænder for at undervise børn i alle aldre og på alle niveauer. Vi sikrer, at undervisningen er både lærerig og sjov, og vi skaber et positivt læringsmiljø, hvor børnene får mulighed for at udvikle sig.
Mathias Karlshøj
Udviklingschef og Gymnastikinstruktør
Til dagligt fungerer Mathias som Udviklingschef for Spring- & Bevægelsescenteret. Før han blev ansat, har han været efterskolelærer i 10 år, og han elsker at undervise børn og unge i gymnastik. Udover at undervise på efterskole har Mathias været træner for både bredde- og elitegymnaster igennem mange år.
Mathias siger: ”Jeg elsker gymnastik og har altid gjort det. Jeg drømmer om, at så mange børn som muligt får de samme fede oplevelser med sporten, som jeg har haft. Gymnastik er det fedeste!”
📧 mathias@dgihusetvordingborg.dk
📞+45 40 84 81 08
Kamilla Hemmingsen
Gymastikinstruktør og Lærerstuderende
Til dagligt er Kamilla i gang med at uddanne sig til lærer. I sin fritid dyrker hun elitegymnastik i Herlufsholm og Vintersbølle. Derudover bruger hun også sin tid på at være træner for 35 skønne micro-mini piger i alderen 8-13 år. Hun elsker at undervise og give sin kærlighed for gymnastikken videre til en masse børn.
Kamilla siger: ”Gymnastik er den fedeste sport for mig, fordi man både bliver udfordret mentalt og fysisk. Jeg elsker også fællesskabet og den succesfølelse det giver, når alt det hårde arbejde giver pote!”
Simon Jacobsen
Gymnastikinstruktør
Simon holder i øjeblikket sabbatår, hvor han holder sig meget aktiv med gymnastik, padel og fodbold. Han har tidligere gået til TeamGym i Præstø på holdet ‘Små Mænd Springer’ (SMS) og har desuden sprunget en masse, da han gik på Gunslevholm Idrætsefterskole. I dag er Simon springtræner for en flok skønne minipiger i Vintersbølle Gymnastikforening.
Simon siger: “For mig er gymnastik en fed sport, fordi den hele tiden udfordrer på nye måder, og man kan altid blive bedre. Gymnastik kræver både fysisk og mental styrke, hvilket jeg synes er rigtig spændende at fordybe mig i”.
Ditte Marie
Tekst kommer snart
Karoline
Tekst kommer snart