Bliv livredder

Har du lyst til et spændende og meningsfuldt job, hvor du gør en forskel?
Som livredder i Vandhuset er du med til at skabe trygge rammer for vores gæster – samtidig med at du udvikler dine egne færdigheder i svømning, redning og førstehjælp
Hvad vil det sige at være livredder?
En livredder holder øje med sikkerheden i svømmehallen, hjælper gæsterne og er klar til at gribe ind, hvis en ulykke skulle opstå. Det kræver både overblik, fysisk overskud og evnen til både at kunne handle hurtigt og bevare roen i pressede situationer.
Hvordan bliver man livredder?
For at blive livredder kræver det:
- Du er fyldt 18 år.
- Du skal være i god fysisk form.
- Du skal gennemføre og bestå en livredderuddannelse, som både rummer praktiske prøver i vandet og teoretisk førstehjælp.
Uddannelsen varer typisk 2–4 uger. Efter bestået kursus får du et livredderbevis, som skal fornyes hvert år. Vandhuset tilbyder undervisningen og forbereder dig til erhvervslivredderprøven.


Det skal du kunne for at blive livredder
Som livredder i Vandhuset får du både stærke svømme- og redningsfærdigheder og solid træning i førstehjælp. Uddannelsen klæder dig på til at kunne handle hurtigt og sikkert – både i vandet og på land.
I vandet lærer du at:
- Svømme 200 meter uden problemer.
- Dykke til bunden af bassinet (2 meter) og hente en dukke eller et objekt.
- Springe i vandet fra kant eller vippe (hovedspring/skrådyk).
- Udføre forskellige redningsteknikker – fx bjergning af en bevidstløs person og frigørelsesgreb mm.).
Det skal du kunne for at blive livredder
I førstehjælp bliver du trænet i at:
- Give hjerte-lunge-redning (HLR) og bruge en hjertestarter på både børn og voksne
- Håndtere de mest almindelige ulykker i svømmehaller – som drukning, hovedskader, kramper og hjertestop
- Yde almindelig førstehjælp i forskellige situationer


Er livredder noget for dig?
Hvis du er interesseret i at blive livredder eller gerne vil høre mere om uddannelsen, er du velkommen til at kontakte driftschef Egon Rasmussen på egon@dgihusetvordingborg.dk
Hold øje med om Vandhuset søger livreddere ved at klikke her.
