Saunagus

Kom og oplev velduftende dampe med 100 % naturlige æteriske olier, der renser kroppen både inde- og udefra samt giver dig velvære.

Saunagus foregår typisk over to omgange á 10-15 min. med cirka 5 min. pause imellem - dette kan dog variere. Oplev dufte som blandt andet appelsin, lime, lakrids, lavendel, kanel og eukalyptus. Gusmesteren på dagen styrer både varighed og dufte til den pågældende gus.


DGI Huset stiller et håndklæde til rådighed for deltagerne, som bruges til at sidde på i saunaen. Der vil blive serveret isvand til deltagerne inden, under og efter hver gus.


Der er 25 pladser til hver gus og venteliste oprettes ved fuldt booket hold. Bliver der plads sender vores system dig automatisk en sms.


AFHENTNING AF ARMBÅND PÅ DAGEN: Før gusen får man udleveret et armbånd ved saunaen som bevis på man har tilmeldt sig, ved at oplyse sit navn til gusmesteren. Dette skal afhentes senest 5 min. før gusens start, ellers giver vi plads til eventuelle andre gæster, som ikke har tilmeldt sig.


PRIS OG TILMELDING

For deltagelse i saunagus skal man tilmelde sig gennem vores bookingsystem via knappen 'TILMELD' øverst på siden her ved siden af menu-knappen. Hvis du allerede har årskort, månedsabonnement eller klippekort, er du medlem af DGI Huset og har en bruger tilknyttet dit armbånd.

Hvis du ikke er medlem er det hurtigt og gratis at oprette en bruger.


Hver saunagus er sat op som et hold i bookingsystemet. Find den saunagus du vil tilmelde dig i holdoversigten. Prisen er inkluderet i dit medlemskab eller enkeltbillet.

Som enkeltbillet koster det 65 kr. for voksne, som også giver adgang til bassinerne.

HUSK AFBOOKING

Husk at afbooke dig senest to timer før holdstart, hvis du bliver forhindret i at deltage. Ved klippekort trækkes klip alligevel, hvis du afbooker dig under to timer før starttidspunkt eller ikke møder op. Ved andre typer medlemskaber pålægges din bruger 30 kr. i gebyr ved afmelding under to timer før holdstart og 50 kr. ved udeblivelse.

Saunagus afvikles onsdag og torsdag aften samt søndag eftermiddag til og med uge 17.


Herefter afvikles det kun torsdag aften indtil efteråret, hvor det forventes vi igen afholder det flere gange om ugen.

EKSTRA INFO OM SAUNAGUS

- Saunaen er fælles (med badetøj) og befinder sig i hjørnet af varmtvandsafdelingen.

- Saunagus aflyses ved færre end fem tilmeldte to timer før starttidspunkt. Vores system vil i dette tilfælde automatisk besked ud til de tilmeldte (derfor er det vigtigt at have noteret sit mobilnummer på sin brugerprofil).

- Hver bruger kan tilmelde sig op til tre pladser på en saunagus, hvis man vil tilmelde sig for andre.

- Hver bruger kan max. have op til 30 holdtilmeldinger samtidig og højst 50 dage ude i fremtiden.

- Det anbefales at medbringe et ekstra håndklæde, hvis man fx skal tørre sved væk fra panden.
- Man skal være fyldt 15 år for at deltage i saunagus.
- Vi fraråder gravide at benytte saunagus.

Har du spørgsmål vedr. åbningstider, aktiviteter eller booking. Så ring 23 45 16 62 eller send en mail på mail@dgihusetvordingborg.dk