Yoga
Styrk krop og sind i rolige rammer og skab balance i hverdagen.
Mentalt og fysisk velvære
Yoga er en lære til selvindsigt og bevidsthed og fungerer som et redskab til at skabe balance og ro både fysisk, mentalt og sjæleligt. Det handler om at være til stede i nuet, og de fysiske øvelser er også gavnlige som motion, samt de giver en øget bevidsthed omkring brugen af kroppen.
Yogaholdet varer 1 time og foregår med stille og behagelig atmosfærisk musik, mens vores kyndige yogainstruktør vil vejlede dig gennem timen, så du opnår maksimal afslapning og får brugt kroppens muskler korrekt.
Yoga er individuelt og for alle uanset alder, køn, størrelse og tidligere erfaring. Det er derfor heller ikke nødvendigt at være specielt smidig eller stærk.
Et værktøj med tusinde års historie
Yoga menes at stamme fra det nordlige Indien for flere tusinde år siden og har siden spredt sig til hele verden. Den store popularitet skyldes at yoga er en nem og effektiv måde at røre kroppen på, mens du samtidig skaber balance og mentalt velvære.
Under en yogatime fokuserer du på din vejrtrækning og koncentration. Selve udøvelsen består af forskellige kropslige stillinger, der styrker udholdenhed, muskelstyrke, smidighed og velvære.
Det er en god idé at have behageligt tøj på du kan bevæge dig i, en flaske med vand og eventuelt et lille håndklæde.
Vi har yogamåtter, blokke, tæpper osv. Du er dog meget velkommen til at medbringe dit eget.