Biking

Få sved på panden og pulsen op gennem en sjov konditionstræning på vores topmoderne cykler.


Forbrænding, kondition og styrke

Biking er en fantastisk træning til dig, der ønsker vægttab, bedre kondition og øget muskel- og ledstyrke. Du belaster ikke muskler, led og knogler med hårde tryk og stød, som ved f.eks. løbetræning, og kan derfor få maksimalt udbytte ud af din træning uanset din fysik, og hvor øvet du er.


Træningen varer typisk 1 time og foregår med høj musik og vores motiverende og kompetente instruktører, der sørger for, at du får en effektiv og sjov træning.


Vores dygtige instruktører lægger fokus på fed stemning og at komme i mål i fællesskab, men intensiteten under træningen er individuel og derfor kan du altid være med på vores bikinghold uanset niveau, alder og kondition.


Vi cykler på topmoderne BODY BIKE Smart+ cykler fra den danske producent BODY BIKE. Du kan benytte motionsapps til træningen, så du kan måle og forbedre din træningseffektivtet.


Vi hjælper dig i gang

Alle kan være med på vores hold uanset alder, kondition og erfaring.


Vores dygtige instruktører sørger for at give dig den rette introduktion og holder motivationen høj under hele træningen.


Om du vil cykle med hjælp af cykelapp eller ej, er helt op til dig. Med en cykelapp har du mulighed for at måle, sammenligne og forbedre din præstation.


Vi anbefaler appen BODY BIKE® Indoor Cycling, der kan kobles direkte til vores moderne BODY BIKE Smart+ cykler, og som måler et hav af data, så du kan forbedre din træningsoplevelse. Du kan også bruge appen Intelligent Cycling, der også giver masser af data og indsigt i din træning.


Hvis du vil cykle med hjælp af apps, anbefaler vi, at du downloader dem hjemmefra og retter indstillingerne til. Har du brug for hjælp, så hjælper vi dig gerne i gang med installation og med at få en bedre træning ved hjælp af apps.


Vi tilbyder daglige hold

Prøv vores klassiske bikinghold, hvor vi kører med god musik og varierende tempo. Du forbrænder masser af kalorier, øger din kondition og styrker samtidig muskler og led. 


Vi afholder desuden Tema Biking, hvor vi kører med bestemte musiktemaer såsom 80'er, 90'er, Rock'N'Roll og mange andre fede temaer. 


Skal du have maksimalt udbytte ud af din træning? Prøv vores HIIT-bikinghold. Træningen varer kun en halv time, men man giver den til gengæld maks gas! 


HIIT står for Høj Intensitet Interval Træning og er den mest effektive måde at forbrænde kalorier samt øge konditionen. Den høje intensitet gør samtidig, at du efterforbrænder kalorier og derfor har en øget kalorieforbrænding, selv flere timer efter træningens afslutning.


Vi opfordrer til at møde 10 minutter før holdstart, så du i ro og mag kan indstille din cykel korrekt. Hvis det er din første gang, anbefaler vi, at du møder 15 minutter før, så du kan få en god introduktion.


I samarbejde med dig

Har du et forslag til næste Tema Biking? Har du forslag til forbedringer? Så skriv en kommentar på Facebook eller nævn det for vores bikinginstruktører. Vi ønsker at skabe den fedeste atmosfære og den bedste træning i samarbejde med vores glade deltagere.


Vi glæder os til at se dig.

Tilmeld dig

For at kunne booke tid og deltage i DGI Husets hold, skal du oprette dig som bruger.