Julefrokost i DGI Huset 30. november 2024

Den største julefrokost på Sydsjælland med stjernenavne!

Alle er velkommen til en fantastisk aften i DGI Huset lørdag den 30. november 2024 kl. 17 til 01!

- Den oplagte julefest for virksomheder, men private er lige så velkomne!

- Joey Moe, Zindy Laursen, Cruise Band og James Sampson + fest-DJ spiller op til dans og fællesang.

- Lækker hjemmelavet julebuffet fra DGI Husets køkken.

- Opdækning i vores store hal på langborde med flot oppyntning.

- Stort udvalg i baren.

ENTRÉPRIS 799 KR. INKL. ALT OVENSTÅENDE

Prisen stiger til 899 kr. fra den 23. november.


Prisen er inkl. billetgebyr, men Ticketmaster opkræver 10 kr. i gebyr pr. ordre uanset hvor mange billetter man køber.


Egne drikkevarer må ikke medbringes.

Køb dit barkort på forhånd og spar 10%!

Aldersgrænse 18+ år.

Se og genoplev stemningen fra vores julefrokost i 2023 ved at klikke her.

EN STOR FEST OG MENU I VENTE ...

Med de store navne på plakaten er grundlaget for en festlig aften lagt. Dertil serveres en klassisk dansk julemenu fra buffet med alt hvad hjertet begærer (forbehold for mindre ændringer).

Sild (hvide og karry)

Fiskefilet med remoulade og citron

Æg, rejer og mayonnaise

Tarteletter med hjemmelavet høns i asparges

Hjemmelavet ribbensteg

Hjemmelavet rødkål

Hjemmelavede frikadeller med agurkesalat

Røget andebryst i rødkålssalat med appelsin

Leverpostej med bacon, champignon og rødbeder

Brød og smør

Hjemmelavet ris á la mande

Hjemmelavet kirsebærsauce

En af buffeterne fra vores første julefrokost i 2023.

JOEY MOE (ca. 30 min.) er uden tvivl et af de største navne på den danske popscene gennem de seneste 15 år. Over 250 millioner afspilninger på Spotify siger ikke så lidt. Kom op af stolen og dans til energiske numre som "Dobbeltslag" og "Yo-yo", og syng med på ballader som "Smukkest På En Søndag" og "Du' En Ener". Cruise spiller som backing-band for Joey Moe denne aften.

ZINDY LAURSEN (ca. 30. min.) er nok mest kendt fra sin tid i front for Cut'N'Move i 90'erne, hvor især kæmpehittet "Give It Up" røg til tops i meget af Europa og endda også Australien. Efterfølgende har hun udgivet sange i eget navn og medvirket i en del tv, hvor hun har sunget på diverse soundtracks. Vi glæder os til at høre noget fra alle tre afdelinger. Cruise spiller som backing-band for Zindy Laursen denne aften.

CRUISE BAND (ca. 2x45 min.) er efterhånden blevet gode venner af os her i DGI Huset, da de spillede til vores julefrokost i 2023 og reunion-fest i juni 2024. Med 16 år på bagen er de et af de mest rutinerede show- og coverbands i Danmark, så der er garanti for en masse hits med den lokale forsanger René Machon i front og et velspillende band i ryggen. Udover at spille selv vil de også være backing-band til Joey Moe og Cindy Laursen denne aften.

JAMES SAMPSON (ca. 30 min.) vil være første navn på scenen. Han er kendt for hittet "Dream On" og deltagelse i flere tv-programmer gennem de seneste 25 år, som tæller Dansk Melodi Grand Prix og topplacering i Stjerne For En Aften. Mon ikke han også har en julesang eller to i ærmet denne aften? Vi glæder os til hans varme personlighed og store stemme!

DJ vil sætte stemningen i gang fra døråbning, under maden, i de korte pauser mellem ovenstående artister og sørge for at runde aftenen godt af.

BAREN

Drikkevarer købes i baren på aftenen. Vi modtager kontant, kort og MobilePay. Der kan købes enkeltvis efter listepriser eller man kan købe barkort med 10 kryds til 500 kr. Krydsene står på et fysisk klippekort der udleveres på aftenen. Ubrugte klip refunderes ikke.

Specifik beskrivelse af baren med indhold og priser offentliggøres senere. Der vil være øl, drinks, vin, shots, snaps, sodavand osv.

KØB BARKORT PÅ FORHÅND

Barkort med 10 kryds kan købes forud til og med den 29. november kl. 18.00. Det koster kun 450 kr. ved køb på forhånd og kan benyttes til køb af ALLE typer drikkevarer i baren. Kortet har en værdi på 500 kr. Du sparer dermed 10%. Ubrugte klip refunderes ikke.


Barkort behøves ikke købes samtidig med entrébilletten. Det kan godt gøres selvstændigt senere.


Har en anden person købt din entrébillet kan du godt selv købe barkortet med din egen Ticketmaster profil. Vis et udprint eller QR-kode af barkort-billetten i baren som scannes og du vil herefter modtage det fysiske barkort.

650 deltagere til vores første julefrokost i 2023.

FORDELING AF PLADSER

Der vil være nummererede pladser og DGI Huset laver bordplan, som kan ses ved indgangen til salen på aftenen. Hvis i vil være sikre på at sidde sammen skal alle billetter købes på den samme ordre. Er man alligevel to eller flere grupper som har bestilt på forskellige ordre og vil sidde sammen, skriv til os på booking@dgihusetvordingborg.dk senest fredag 22. november og vi vil forsøge bedst muligt at sætte jer sammen. Efter denne dato kan vi ikke garantere man vil komme til at sidde sammen.

"VI VED IKKE HVOR MANGE VI BLIVER"

Hvis i er en virksomhed tager vi selvfølgelig hensyn til i ikke skal betale for alle med det samme. Skriv til booking@dgihusetvordingborg.dk og reservér ønsket antal pladser. Herefter aftales det hvornår i skal melde endeligt antal personer tilbage.

Vejledende salsplan

GARDEROBE

Vil være bemandet mod mindre betaling.

HANDICAPPLADSER

Sælges kun via Ticketmaster Servicecenter på telefon 38481630.

FORTRYD KØB

Købte billetter refunderes ikke, men kan videresælges samlet eller enkeltvis gennem Ticketmasters resale-system efter deres gældende regler.

I tilfælde af aflysning refunderes det fulde beløb til den oprindelige billetkøber.

SPØRGSMÅL

Hvis spørgsmål eller tvivl om noget, skriv til booking@dgihusetvordingborg.dk.

Har du spørgsmål vedr. åbningstider, aktiviteter eller booking. Så ring 23 45 16 62 eller send en mail på mail@dgihusetvordingborg.dk