Cycling for Cancer 2025

Praktisk info - Cycling for Cancer – alt du skal vide! 

Først og fremmest tak fordi du har valgt at støtte op om vores event Cycling for Cancer
og være med til at støtte pårørende & børn til kræftramte.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i DGI Huset Vordingborg, Solbakkevej 42, 4760
Vordingborg, lørdag den 25. januar kl. 9-17. Dørene åbnes kl. 8.00 og første rytter skal være i sadlen senest kl. 8.50.


TAG HELE FAMILIEN MED! 

DGI Huset Vordingborg er åbent hele dagen.
Møns Bank Springboxen er åbent og fejrer 1-års fødselsdag og Vandhuset har åbent med vores AquaGlide forhindringsbane i vandet fra kl. 12.00.

Der er derved masser af muligheder for, at hele familien kan have en sjov og aktiv dag
sammen, mens I støtter et godt formål!


HERUNDER FINDER DU ALLE DE PRAKTISKE OPLYSNINGER:  

Parkering

Hvis der er fyldt på DGI Husets p-plads kan man med fordel søge mod TV2 Øst, som ligger
på den anden side af vejen. Begge steder er gratis og ubegrænset. 


Garderobe

Opbevar din bagage, taske og andet sikkert i garderoben. Den er gratis og bemandet fra
start til slut.


Omklædning & Bad

Der findes omklædning og bad på 1. sal i Arenaen. Du kan også benytte omklædningsrummet i svømmehallen. Der vil ikke være mulighed for at låse sine ting inde i omklædningsrummene.


Salsplan

Du kan finde din cykel på salsplanen ved indgangen til Arenaen. Det er dit firma eller
holdkaptajns navn der står på cyklen.


Udstyr

Vi cykler på splinter nye Body Bike SMART+ og den helt nye PHANTOM med Look Delta/SPD
pedaler. Vi har nogle få ´step in adaptere til kondisko, til rådighed, dog anbefales det at køre med cykelsko.
Hent Body Bike´s app til din telefon og indtast data, så den er klar når du
skal køre https://body-bike.com/news/body-bike-app/


Rytterskift 

Vi skifter instruktør hver time, der varer ca. 50 min, her er det muligt at skifte rytter – HUSK cyklen skal holdes i gang hele tiden og må ikke holde stille!!! Når man hopper af cyklen, så tørrer man cykel og gulvet af inden den overdrages til næste. Får dit hold et afbud må i sikre jer en substitut. 


Café & Forplejning 

I vores cafe kan du købe sodavand/juice, the og kaffe, kager og sandwich. I dagens anledning har vi sat fadølsanlægget frem, så du kan nyde en kold fadøl efter cykelturen.
Vær sikker på at der er sandwich til dig/jer ved at forudbestille på følgende link senest torsdag den 23. januar kl. 12. Vælg mellem: Kylling & Bacon, Æg eller Tunsalat til 45 kr. og afhent i DGI Husets café på dagen mellem kl. 11 og 17. 
https://dgihusetvordingborg.halbooking.dk/proc_for...

Kildevand sponsoreres af Delicate Coffee og frugt er gratis.


Lounge

Hyg dig med dit hold og andre deltagere i vores lounge område i de tilstødende lokaler til Arenaen. Der er fri entré for tilskuere til Bike eventet.


Få jeres egne Team T-shirts

Gør jeres team klar med en specialdesignet t-shirt – komplet med jeres eget logo! Perfekt til at skabe fællesskab og teamånd på dagen.
Pris: 200 kr. pr. stk. inkl. moms
Materiale: 100% åndbart polyester med sidesømme.
Størrelser: Herre: S - 4XL & Dame: XS - 2XL
Deadline for bestilling: torsdag d. 16. januar 2025

Sponsorer sender deres logo til Mercoprint A/S: jge@mercoprint.dk – husk, at logoet skal fremsendes i vektorgrafik (fx PDF, AI eller EPS).
Har du spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte os.
Husk at skrive hvor mange T-shirts og hvilke størrelser du ønsker til dit team.


Donér km penge til rytter

Vi bliver glade hvis du vil aktivere dit netværk på Facebook, Instagram & Linkedin
Du kan benytte nedenstående tekst:

Kære familie, venner og netværk
Jeg har brug for jeres hjælp ❤
Jeg skal deltage i Cycling for Cancer, hvor vi støtter pårørende & børn til kræftramte, i DGI Huset Vordingborg lørdag den 25. januar.

Det vil betyde meget for mig, hvis du / I vil støtte indsamlingen ved at give et beløb pr. kørt km f.eks. kr. 5,- eller 10,- eller 20’er eller.... pr. kilometer jeg kører. Jeg regner med at køre 22-26 km.
Alle beløb - små som store tæller.

1. Skriv i kommentarfeltet, hvis du vil støtte og med hvilket beløb pr. km jeg kører.
2. Få besked om antal km, når jeg er færdig.
3. Donér på MobilePay 609268

Jeg lover at give den max gas i sadlen! De bedste hilsener ❤


Når du så har været i sadlen skriver dette:

Kære venner
Så har jeg været i sadlen til Cycling for Cancer og jeg kørte XX km, så alle mine vidunderlige venner der har sagt, at de vil donére pr. kørt kilometer kan nu overføre til Mobilepay 609268
Husk, at hver en krone tæller og tusind tak for hjælpen ❤


Ønsker du yderligere information kan
du kontakte os på mail: cyclingforcancer@dgihusetvordingborg.dk og følg os på Facebook
Vi glæder os til fantastisk dag i en god sags tjeneste!


INSTRUKTØR RÆKKEFØLGE

Nogle af Danmarks absolut bedste Bike instruktører vil sørge for, at alle ryttere / sponsorer bliver guidet professionelt gennem samtlige otte timer fra kl. 09.00 til 17.00. 

Disse passionerede og erfarne instruktører er klar til at give dig en uforglemmelig oplevelse. Se rækkefølgen og hvilke tider vores instruktører kører herunder: 

KØB DIN SPONSORCYKEL TIL CYCLING FOR CANCER HER:

Har du spørgsmål vedr. åbningstider, aktiviteter eller booking. Så ring 23 45 16 62 eller send en mail på mail@dgihusetvordingborg.dk